Min lille tapper dreng...

I tirsdags skulle min lille dreng så ha fjernet sine mandler....
Jeg sov næsten ikke natten til tirsdag, var så nervøs... og har bare tænkt at de næste 14 dage bare skal overståes hurtigst muligt.....
Vi skulle være på sygehuset kl 8.00, men først skulle vi vej med Elias, som skulle være i min brors lejlighed, som ligger tæt på sygehuset, sammen med Bedste...
Vi blev rimelig hurtigt kaldt ind, da vi kom derud..
Marius fik noget andet tøj på, fik armbånd på, og ellers gjort klar..
Ved 9-tiden var det Marius¨s tur... jeg skulle gå med ind da han skulle bedøves....
Jeg fik fint grønt tøj på og en fin hue....
Marius skulle ha lagt drop, og han var bare så tapper...Han fik en fin medalje fordi han var så god til det... Da han så var "faldet i søvn", fik jeg ros fordi jeg havde været så rolig, også sagde det er ok, at fælde en tåre nu.. det skulle de ikke sige to gange, for der blev nok lige åbnet for sluserne så... jeg synes det var så hårdt, og kunne næsten ikke bære den tanke at nu ville han få så ondt bagefter...
Mens han fik fjernet mandlerne, gik mig og Christian op på den stue hvor han skulle være, med hans ting, bagefter gik vi ned for at købe et rundstykke, vi tænkte at vi havde god tid, da de havde sagt det ville vare en times tid... men vi havde knap nok taget et bid af rundstykket, før de ringede og sagde at Marius ville komme op på opvågningen lige om lidt...
Vi skyndte os derhen, men der gik alligevel ca 15 min før han kom, og de 15 min føltes virkelig længe..
Da han kom ned på opvågningen, skreg han bare så meget, og kunne slet ikke finde ud af det, man kunne se i hans øjne han var bange og forvirret, han var slet ikke ordenlig vågen af narkosen, og han måtte jo ikke græde, så kunne sårene springe op... det begyndet også at bløde lidt, men han fik noget mere smertestillende også faldt han i søvn i mine arme... åhhh hvor gjorde det ondt... Han havde også fået fjerne polypper så det var en slem omgang..
Efter ca 2 timer nede på opvågningen kom han op på stuen...
Han var så træt og ville bare sove... så han småsov hele eftermiddagen... Ved aftens tid kvikkede han lidt op, vi kunne ligge og kigge ud på Ålborg, vi lå på 7 sal, så der var en skøn udsigt, og det var rigtig spændende syntes Marius..

Min dejlige tapper dreng...

Vi fik næsten 2 små is i ham , og næsten 2 glas saftevand... så det var så skønt..
Ved 19.30 skulle jeg kører hen til min mor og Elias, og Marius tog det heldigvis pænt, han skulle hygge med far sagde han, og de skulle se tegnefilm.. Nej hvor var det hårdt at køre fra ham, men vidste jo han var i de bedste hænde ved Christian.. men det plejer jo at være mig der bliver hvis der har været noget, men vi har jo også Elias at tænke på... selvom jeg vidste han havde haft en skøn dag sammen med sin Bedste... Jeg savnede ham også helt vildt og han var heldigvis vågen da jeg kom...
Så vi fik rigtig hygget os... skønt..
Christian ringe da Marius sov, og sagde at det var gået fint, så kunne jeg gå roligt i seng...
Onsdag morgen kørte jeg tidligt op på sygehuset igen, Marius havde det rimeligt... og da lægen havde gået stuegang, fik vi lov til at komme hjem....
Marius faldt i søvn på vej hjem, og sov en lille time efter vi var kommet hjem..
Han kvikkede lidt op da han havde sovet, bedste var kommet, så nu skulle de hygge... så dejligt at se...
Han spiste lidt paste til aften, skønt....
Men i dag har han været rigtig skidt tilpas, han har været rigtig dårlig og har ikke ville spise noget... Bedste var her en tur i formiddags, men han havde ingen energi og var ked af det ..
Mormor kom en tur over middag og var her hele eftermiddagen.. det har Marius nydt...
Hun lavede mariekiks i varmt mælk til ham , og det ville han gerne ha... skønt...
Her til aften fik vi lidt aftensmad i ham, og nu sover han i vores seng, hvor han skal sove de næste 14 dage, så vi kan holde øje med ham.... og det nyder han.. smil...
Når "skårperne" falder af sårene inde i munden, kan det nemlig begynde at bløde og det må det ikke ret meget, så skal han nemlig på sygehuset igen, og i narkose, hvor de skal stoppe blødningen, så vi krydser virkelig finger for at alt kommer til at gå godt...

Tina