En dag med uheld.....

Sikke en dag....

Kender i det, hvor man bare burde ha være blevet under dynen.....??????

En dag hvor man føler at man straffes for noget, men overhovedet ikke kender noget til.....

Jamen det gør jeg... sådan en dag har jeg haft....

Alt så ellers fint ud imorges, begge guldklumper har sovet rimeligt i nat, så det var skønt.... Vi har ellers haft nogle dage, hvor vi ikke har fået meget søvn, natten til igår sov vi næsten ikke, da Elias bare skreg og skreg....
Så igår var jeg ved lægen med ham, hvor han blev tjekket. ja i hovede og røv... fik taget blodprøve for at se om han havde en infiktion i blodet, men heldigvis var den negativ.....
Vi fik den besked at han skulle tjekkes ved en ørelæge, da han er så lille, så vi kunne se om det var ørene som gjorde ondt.. (hvilket han var meget i tvivl om, da det er meget sjældent at så små børn får noget med ørene) Lægen mente at Elias havde haft et slemt kolikanfald som plejer at gå over efter et døgns tid... og han havde det bedre i aftes...

Nå, men afsted til ørelægen.... da jeg skulle parkere ved ørelægen, var jeg nød til at dreje hurtigt af, da der kom en ung fyr med meget højt fart imod mig, og hvis jeg ikke hurtigt havde fået drejet af, var han kørt ind i mig,,,, sådanne en idiot... han havde ingen chance for at reagere hurtigt hvis der var løbet en lille en ud på vejen.. han skulle ikke ha lov til at ha kørekort.. Nå, men da jeg jo var nød til at dreje hurtugt af, kørte jeg ind i kantstenen, så vores fine dyre fælger blev fint dekoreret med ridser.... arggggggggg så træls... men min meget forstående mand, var bare glad for at eder ikke var sket mig og Elias noget, selvom jeg godt høre i telefonen at han var rigtigt træt af det.... Tak søde skat, fordi du er så sød og forstående...

Ørene var heldigvis fine på Elias..... men han var godt nok ked af det, han ville bestemt ikke ha den dumme læge skulle holde ham, så han kunne kigge ham i ørene...

Da jeg så skulle hente Marius i børnehaven, gik jeg jo på vores totalt ujævne fortov.... og var næsten derover, da jeg så vrikker over på den højre fod, og den knækker fuldstænd sammen, så jeg falder ned på mine knæ, barnevognen vælter, Elias faldt heldigvis ikke ud, tør slet ikke tænke på hvad der så var sket...
Jeg ligger så og roder rundt på fortovet, (hold da op jeg har set dum ud) og tårene vælter ud af mine øjne, jeg kan slet ikke komme op, men får rejst barnevognen, det var det eneste jeg tænkte på...
Der kommer så en ung fyr på knallert hen til mig, og vil hjælpe, plus en på cykel og en i bil.. (tror det har set rimeligt dramatisk ud)
Jeg kommer så op og stå, men kan overhovedet ikke støtte på min fod.... jeg får ringet til min far og hans kæreste (mormor og morfar) men de er omkring 40 km væk... men mormor springer ind i bilen og tager min niece med, og køre alt hvad hun kan....
Der går en lille halv time, så kommer de... Jeg bliver sat ind i bilen, med Elias på skødet, Min niece tager barnevognen, også kører vi over og henter Marius, der selvfølgelig synes det er skønt det er hans mormor der henter ham...
Min fod er så hævet og gør vanvittig ondt, men det er sørme ikke nemt at skulle side stille med to krudtugler.... og det er slet ikke nemt med en lille en og krykker.... hvordan kringler man lige det???

Og nu er jeg lige blevet ringet op, at min mors mands far lige er død.... Så sørgeligt... men vi kan trøste os med at han var 89 år og har haft et skønt liv.... er glad for det ikke er imorgen, da det er min mors mands fødselsdag.... så vi har tændt et lille lys for ham herhjemme nu,.... og så må vi tænke at nu har han fået fred og sover sødt...

Christinas onkel som bor i sverige dødede mandag, han var så også i 80érne... så synes det har været en barsk uge..

Og i onsdags var vi på ålborg sygehus med Marius, han skal ha fjernet mandler den 4 okt, jeg kan næsten ikke holde ud og tænke på det, da han har så mange smerte bagefter, men bare det hjælper ham...

Nu vil jeg hvile min fod og krydse finger for at resten af en her uge, kommer til at gå godt...

God aften og weekend derude..

Tina