Så frygteligt...

Åh der er bare sket så frygtelig en ting...
En af mine bedste veninder er gravid ligesom mig, og hun er sat til 3 dage efter mig...
( hun har også en lille dreng, som er 3 dage ældre end Marius. ) så det var jo så pudsigt at vi igen skulle ha så tæt på hinanden.

De var så i scanning sidste uge, hvor de fik afvide at de skulle ha en lille dreng igen, og de var så glade. De fik så afvide af de skulle komme igen igår, da han lå "forkert" til at de kunne se hjertet ordenligt. De tænkte som vi andre ville ha gjort at det var bare helt normalt.
Så igår tog min veninde så alene afsted til sygehuset til scanningen, da de jo havde sagt det var helt rutine.
Men men sådan gik det desværre ikke.
Hun fik afvide derude, at den lille dreng mangler hele venstre hjertekammer, så det så rigtig skidt ud.
Hun blev sent videre til Skejby sygehus med det sammen, så hendes kæreste kom jo så hurtigt han kunne.

På Skejby fik de afvide, at den lille dreng sikkert ikke ville kunne overleve, og hvis han gjorde skulle han starte livet med 3 store hjerteoperationer, som han sikkert heller ikke ville kunne overleve. Så igår måtte de træffe der forfærdelige valg at få en abort, selvom hun er snart i uge 22.....
Hvor er livet uretfærdigt engang imellem... de kan ikke selv få børn, så har fået hjælp til de gange hun har været gravid... så chancen få at blive gravid igen, er meget meget lille nu..
Hvad gør man for at trøste ???? jeg ved det ikke, svært at finde ord, anden at hun ved jeg er der for dem...
Jeg kørte op med en stor buket til hende i aftes,... selvom en blomst umuligt kan opveje hvad de går igennem lige nu... men hun blev så glad og sagde den varmede så dejligt...
På fredag skal hun så sættes igen og føde den lille dreng... så frygteligt.. Bare tanken om det, får tårene til at løbe ned at mine kinder.....
Hun er i mine tanker konstant, og hvor ville jeg ønske at jeg kunne gøre noget for hende..

En meget trist TLA...