tirsdag den 15. november 2011

En forfærdelig dag

I går fik min mor den forfædelige besked om at der er fundet kræftceller i en knude i hendes skjoldbruskkirtel. Jeg følte hele min verden total ramlede sammen, og der flyver 1000 ting igennem mit hovede.
Men min mor er en af de stærkeste personer jeg kender, hun er et fantastisk kærligt, omsorgsfuld og varmt menneske, og jeg ved i mit hjerte at hun nok skal klare det. Og vi er der alle sammen til at hjælpe hende, og det ved hun.
Nu skal hun ha knuden fjernet enten i den her uge eller i næste uge, også tager vi den derfra. Måske skal der lidt efterbehandlig til, men vi håber og krydser finger for at det så er det... Og det er det selvfølgelig.

Men der bliver nok stille herinde et stykke tid, ja altså det er der nu i forvejen, men har nogle hænge partier, men de skal nok blive tage hånd om.

Elsker dig min søde skønne mor, og det her er bare et lille hump på vejen, vi lige skal over, også kan vi køre videre derfra....

Tina

fredag den 11. november 2011

Snot med snot på....

Ja så er vi da i den grad kommet i snotsæsonen.... og jeg hader det.....

Marius har snottet i godt 14 dage nu, Elias er også snottet og vores søde far ja han ligger så med influenza.... så jeg er i den grad oppasser herhjemme lige nu, så når der endelig er lidt ro om aftenen, ja så går jeg død....

Dog var jeg ude med en veninde i aftes på cafe, (det er første gang siden Elias kom til verden for snart 6 mdr siden, hold da op hvor går tiden hurtigt ) og det var en super fantastisk aften, ej hvor har jeg savnet det, bare total hygge, cafe latte og små chokolader.....
Og selvom jeg først kom i seng over midnat, og Elias mente vi kun skulle sove til kl 6 i dag, så er jeg bare glad og nyder stadigvæk den hyggerus fra i aftes...
Marius sov hjemme ved hans bedste (min mor) i nat og de havde rigtigt hygget sig, han var også vågnet ved 6 tiden, (til stort ærgelse for min mor, hihi) så han er nok også træt i aften.

Det er første gang i dag, jeg lige har tid til at side 5 min, så nu kan jeg godt mærke jeg er lidt træt...
Når Elias vågner om lidt, så pakker jeg ham og Marius i bilen, også køre vi ud til mormor og morfar (min far og bonusmor) og hygger derude, så kan farmand putte herhjemme på sofaen og blive lidt mere frisk...

Nu vil jeg skynde mig at pakke en lille taske så vi er klar til at køre om lidt...

Fortsat dejlig dag derude..

Tina

onsdag den 2. november 2011

Se lige nogle skønne pakker...

Jeg har fået 2 pakker mere i pakkelegen, og sikke nogle skønne pakker...

Den første pakke er fra Stine , en pakke med en masse skønne ting...



Den anden pakke er fra Lotte, også en skøn pakke med en masse lækkerier....



Tak for de skønne pakke piger,,,

Tina